Velkommen
Det siges, at Tørring Gymnasium både er Danmarks højest beliggende gymnasium og det gymnasium med det største opland. Vi mener i al beskedenhed, at vi har selv samme dimensioner med i vores skolesyn og daglige praksis. At stræbe højt og skue vidt. Hjemmesiden indeholder en lang række oplysninger om Tørring Gymnasium, men der er altid meget mere at fortælle.
Du er derfor velkommen til at ringe os op eller at komme på besøg. Du vil aldrig komme til ulejlighed og ikke gå forgæves. Vi er hjemme.