Skal det vurderes om du er uddannelsesparat tager Tørring Gymnasium udgangspunkt i vores krav til uddannelsesparathed, hvilket sker ved en samtale om dine forudsætninger og din motivation for at starte på Tørring Gymnasium. Studievejlederene og de lærere som deltager i samtalen tager desuden stilling til hvilke faglige test du evt. skal deltage i.
Uddannelsesparathedsvurderingen vil blive afholdt en dag i begyndelsen af april. Du vil et par dage efter få besked om resultatet af din vurdering.
Skal du til optagelsesprøve, vil du blive testet i 4 af følgende fag: dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi, tysk/fransk.
Hvilke fag du bliver testet i afhænger af de studieretninger du søger.