Danmarks uddannelsesinstitutioner skal uddanne de mest innovative, entreprenante og løsningsorienterede unge. Men det kræver en ny måde at tænke undervisning og uddannelse på. Derfor har Skanderborg og Tørring Gymnasium de sidste to dage gennemført en Innovation Camp, et initiativ realiseret med støtte fra Region Midt, hvor man vil forsøge at inspirere unge til at tænke innovativt og entreprenant ved at ruste de unge med praktiske værktøjer gennem intensivt case-arbejde.

Turistchef Rikke Friis fra Visit Juelsminde præsenterede de udfordringer den lokale turistregion står overfor og stillede tre cases som eleverne fra gymnasierne i Skanderborg og Tørring skal hjælpe med at løse. Casene skulle handle om at udvide sæsonen, bruge områdets sagn og historie og formidle en rute til egnens attraktioner.

Som afslutning på campen blev elevernes projekter bedømt af lærere fra hver af de to skoler og resultaterne blev offentliggjort af turistchefen.

1. pladsen gik til Kasper Fuglsang Jordt (Skanderborg Gymnasium), Laura Gasseholm Busk Hansen (Skanderborg Gymnasium), og Sofie Brund Eskesen (Tørring Gymnasium) med deres app "Route 8722" der giver brugeren mulighed for at skræddersy en ferie i området der opfylder brugerens kriterier og præferencer.

Hvem ved - de bedste resultater vil måske være at finde i lokalområdet i nær fremtid?

Se flere billeder fra dagene på hjemmesidens galleri.