En uge med AT lakker mod enden, og elever og lærere har arbejdet sammen på tværs af fag og årgange. Emnerne har været meget forskellige, og eleverne har kunnet vælge sig ind på alt fra "Vi sælger Dansk Vestindien" til "Words, Words, Words". 

I AT-emnet "Words, words, words" har eleverne arbejdet med lyrik på mange forskellige måder, og de har bl.a. selv skrevet digte. Torsdag fik de besøg af poetry slammer og skuespiller, Rasmus Rhode, og han hjalp med at bringe elevernes digte videre med fokus på performance.

Rasmus Rhode har en helt unik position inden for poetry slam. Hans dramatiske tekster og kropssprog er et kapitel for sig, og han er én af de absolut mest talentfulde inden for dansk performance-poesi.