Onsdag d. 5. september døde tidligere kollega, Steen Fiil, efter sit sygdomsforløb. Niels Frandsen nåede at være kollega med Steen i 30 år, og man kan læse hans flotte mindeord her: 

 

MINDEORD over STEEN FIIL CHRISTENSEN 17.5.1950 – 5.9. 2018

Engelsk- og dansklærer på Tørring Gymnasium fra 1. 8. 1981 til 28.2. 2018

 

I 30 år var jeg kollega med Steen. Der gik lidt tid, inden vi kom i snak med hinanden. Steen skulle lige se en an. Da han erfarede, at jeg havde gået på Århus Statsgymnasium, hvor også han selv havde været elev, så kom der gang i snakken, og snart udvikledes den gode kemi imellem os også i kraft af de mange køreture til og fra Tørring gennem årene.

Kørsel

Steens køreevner var fantastiske. Han kunne køre solen sort. Han kørte gladelig til Italien ud og hjem i løbet af en forlænget weekend.  Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at han var født med et rat i sine hænder. Ingen kunne køre så hurtigt og sikkert som han. Jeg var altid tryg i hans Citroen-biler, Jaguaren eller hans stolthed, Teslaen. Han var dybt koncentreret, når han kørte, samtidigt med, at man også kunne få en god passiar med ham om dette eller hint undervejs. Jeg er sikker på, at hvis han havde fået tilbudt en plads i 24 timers-racerløbet Le Mans, så ville han have sagt ja.

Læreren og kollegaen

Det var en af de mange sider af den rigt facetterede Steen. En anden var kollegaen og læreren Steen. Jeg har i mange år haft flere samarbejdsprojekter som jubilæumsskrift, SRP og tværfagligt samarbejde som AT med ham. Vort sidste fælles projekt var et AT-forløb i utopier og dystopier. Han var let at samarbejde med. Han gik ikke op i ligegyldige petitesser, der ville kunne have besværliggjort et samarbejde. Han tog det altid roligt med at nå deadlines, måske fordi han var lynende begavet og hurtigt tænkende. Hans arbejdsmetode var, at det nok skulle gå. Han handlede ofte efter konduite, når særlige situationer opstod. Steen hadede smålighed og var ikke altid ven af regelrytteri.

Eleverne forgudede ham. Han nød stor respekt blandt dem, også fordi han i sin undervisning og tænkemåde var innovativ længe før, at dette begreb blev et moderne pædagogisk buzzword. Han brugte bevidst mange fremmedord også i 1.g: så kunne de lære det, for han stillede store krav til sine elever. Han deltog også i mange studierejser med elever til bl.a. New York, London, Dublin, Bruxelles og Rom. Som en af få lærere blev han også fortjent kåret som årets lærer efter en afstemning blandt alle eleverne.

 

Debattøren

Steen var en gudbenådet retoriker og debattør. Han kunne formulere sig hurtigt og elokvent såvel i skrift som i tale. Han var skarp som en ragekniv og kunne lynhurtigt analysere sig frem til sagens kerne. Ved konflikter var det altid ham, der hurtigt fik skrevet en velformuleret resolution. Når han på PR-møderne holdt lange analytiske indlæg, blev der lyttet til ham. Intet under, at Steen både blev PR-formand og tillidsmandssuppleant. Han var ikke autoritetstro eller konfliktsky; han turde tale Roma midt imod. I den forbindelse kunne han godt løbe sig nogle staver i livet, men som tumlingedukken rejste han sig hurtigt igen. Intet kunne slå ham ud.

Flid

Steen var et umådeligt flittigt menneske, der ikke sov tiden væk. Han var gymnasielærer på fuld tid, han var vinhandler med egen butik, han var oversætter af mange bøger fra engelsk til dansk. Nogle var store moppedrenge. Jeg har ofte sammenlignet ham med den gamle romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den Ældre 23 – 79, der var kendt for et hæsblæsende arbejdstempo og utrolig flid. Ikke et minut skulle gå til spilde. Selv når Plinius spiste, havde han folk til at læse op for sig, så han på denne måde kunne få indsamlet viden. Det fornemmede jeg også sommetider, når vi kørte hjem. Steen sugede viden ud af en, som han kunne bruge. Steen var altid i arbejde også derhjemme som kok, restauratør, ejendomsadministrator og handyman for ældre mennesker. Intet arbejde var for småt; han bragte selv tunge vinkasser fra havnen til sin butik i Sjællandsgade og kørte ud med vin til kunderne, og han hang altid i en telefon og forhandlede. Han havde som tallerkenekvilibristen i cirkus flere ting kørende samtidigt og med succes.

Jeg delte en gang hotelværelse med ham i Hamborg under en pædagogisk weekend. Jeg vågnede kl. 5 om morgenen ved at høre Steen skrive på computeren. Han var i gang med oversættelsen af en ny engelsksproget bog.

I sine unge dage sled han også. Han var bybud for Sax Konfektion, et skrædderfirma i Banegårdsgade i Aarhus, hvor han kørte ud med tøj, fejede tøjstumper op og hentede olie til petroleumsovnen i virksomheden. Han skulle spare sammen til en motor på sit svævefly. Han var kun 14 år.

Rejser

Steen var også globetrotter og var ude på mange udenlandsrejser i løbet af et år både i embeds medfør og på ferie. Han var bl.a. i Costa Rica, USA, Australien, Kenya og Sydafrika plus mange andre lande ikke mindst i Europa. Han elskede Italien og Spanien og også Tyskland, hvorfra han hjemtog flere gode pilsnere på sin svigersøns anbefaling. Jeg fik altid en, der lå i mit dueslag på gymnasiet. Steen var nemlig også et rundhåndet og gavmildt menneske.

Vin og livsnyder

Et særligt kapitel i Steens liv var også, at han var en livsnyder. Han elskede god mad, chokolade og ikke mindst vin. Hans vininteresse og -kendskab var legendarisk. Han nød selskabelighed. Det kom mig til gode igennem små ti år, hvor han, Kirsten og jeg samt andre gode kolleger fredag eftermiddag sad  inde på Munkestuen og andre udskænkningssteder i Aarhus og drøftede arbejdsugen, der var gået. Traditionen blev også holdt i hævd, når vi var udenbys. Det var altid et par hyggelige timer med megen snak og latter, inden Steens pligter som butiksindehaver krævede hans nærvær andetsteds. Det blev også til flere hyggelige julefrokoster i den snævre kreds.

Samtalepartner og Steens væsen

Steen var altid spændende at møde og tale med, fordi han havde så stor en kontaktflade, var så alsidig, belæst og interesseret i mange ting. Han var også god til at lytte – en perfekt samtalepartner, som jeg dagligt nød at tale med på gymnasiet.

Steen var et sødt og dejligt usnobbet og jævnt og egentligt et meget beskedent menneske. Han kunne færdes i alle kredse og miljøer, fra plante- og plukkearbejde i æbleplantagen ved Yding Skovhøj, samværet med vinbønder i Spanien og Italien, familie, børn og børnebørn, eleverne og kolleger og i gode venners og kunders lag. Han skrev også artikler i vinmagasiner, og i den forbindelse færdedes han også på de bonede gulve på Marselisborg Slot, hvor han havde et eksklusivt interview med prins Henrik.

Han var også en flittig læser af Gymnasieskolen. Her udtrykte han ofte bekymring på sin stands vegne, når han læste de mange nekrologer over alt for tidligt afdøde gymnasielærere, der kun fik få års otium eller intet. Han mente – og med rette –, at gymnasielærerjobbet er et privilegeret job, men at det også slider på en. Nu er Steen selv blevet en del af den kedelige statistik over alt for tidligt bortgåede lærere grundet længere tids svær sygdom.  Han havde om nogen fortjent et rigtigt langt otium.

Jeg nåede desværre ikke at få sagt farvel til Steen, men jeg ville have sagt til ham: Tak Steen, fordi du har været til, at du har eksisteret, og at jeg har fået lov til at kende dig

                                                                                                                      Niels Nyboe Frandsen