Århus Symfoniorkester og et stort kor bestående af blandt andre sangere fra Tørring Gymnasium opfører "Skabelsen 2.0" i et unikt projekt, der kombinerer rap og oratorium. Med skabelsesberetningen som et fælles udgangspunkt genfortæller dirigent Christian Baltzer Haydns Skabelsen på en etisk og moderne måde.

Haydens originale korsatser og arier bibeholdes, men selve beretningen tilføres nyt liv af rapperen og ordekvilibristen Per Vers, der med sin egen fortolkning af recitativerne giver forestillingen et helt særligt, nutidigt udsyn. Det gamle og det nye blandes skønsomt når gymnasiekor og –musikere føjer deres kompetencer til symfoniorkestrets og, med respekt for det oprindelige værk, skaber ungdommeligt nærvær med beats, elguitar, keyboard og ekstra slagtøj.

Tid & Sted: 28/4 kl 19.30 i Musikhuset Århus

Køb billet