MINDEORD

Kurt Fredsgaard (1944-2022)

 

På årets sidste dag blev jeg gjort bekendt med, at rektor for Tørring Gymnasium fra 1979 til 1995, Kurt Fredsgaard, er død.

Kurt var TGs første rektor og om nogen manden bag Tørring Gymnasiums ry for i en lang årrække at være et inspirerende sted at udvikle sig som ungt menneske. Tørring Gymnasium bestod i 1979 af nogle barakker, og først i 1981 stod de røde bygninger klar til at blive indtaget af tre årgange. Kurt ville skabe et moderne gymnasium, hvor kreativitet og dannelse gik hånd i hånd med den faglighed, der er selve grundlaget for gymnasieskolen. Når han rekrutterede, søgte han ikke bare en lærer, men et 'skolemenneske', der også var interesseret i at bruge nogle kræfter uden for klasseværelset.

 

Kurt var uddannet cand.scient.pol, men valgte gymnasiet frem for en karriere i den offentlige administration. Først som lærer i samfundsfag, siden som fagkonsulent. Kurt evnede i sin rektorgerning at kombinere faglighed, indsigt i offentlig administration/magtkampe og jysk snusfornuft, og det er mit indtryk, at Kurt tog de opgør inde i amtet, der skulle til, så TG fik gode udviklingsmuligheder som det første landgymnasium i området. Da Kurt blev ansat, var han 34 år og Danmarks yngste rektor. Det undlod han ikke at nævne ved særlige lejligheder, han var stolt af sin metier og karriere. Med rette.

 

Jeg tror, det kan være en udfordring at være rektor på ethvert gymnasium, også det i Tørring, og Kurt tog givetvis forkerte beslutninger undervejs. Det kan datidens lærere sikkert berette om. Men for mig er der ingen tvivl om, at TGs udvikling og trivsel i den grad lå ham på sinde, når han skulle træffe svære beslutninger. Det var Kurts syn på helheden, der blev prioriteret over hensynet til den enkelte.

 

Kurt var saglig og seriøs, men også et følelsesmenneske. Når han mødte ind mandag morgen, kunne han godt være kort for hovedet. En lang og måske besværlig og træls uge ventede den unge rektor, og ansvaret tyngede indimellem. Men tungsindet tog af i løbet af ugen, og når vi nåede til fredag eftermiddag, og en øl måske var knappet op på lærerværelset, viste Kurt sit åbne og lyse sind frem og var med til at skabe en god og inkluderende stemning.

 

Jeg havde fornøjelsen af at have Kurt som lærer i samfundsfag i 2. og 3. g, og her var han på sin helt egen måde en daglig inspiration og uvurderlig øjenåbner for den verden, der lå uden for Tørring og tilstødende landsbyer. Selv om han havde nok at gøre med arbejdet som rektor, satte han en ære i at holde sit fag og lærergerning vedlige. Vi var 12 i samf-klassen, og vi fik en personlig præget undervisning i alt fra politiske ideologier over Reaganomics til det danske valgsystem og Milton Friedman. Var Kurt i sit es, var han en formidabel underviser. Udover at sørge for at vi fik viden indenbords, udfordrede han vores fordomme og stimulerede vores debatlyst på en måde, vi aldrig havde oplevet før.

 

Det var ikke Kurt, der sørgede for, at vi til gymnasiefesterne fik besøg af Kliché, Gnags, Tøsedrengene, TV-2, Thomas Helmig og Mek Pek. Sande scoops i de tider. Det var heller ikke ham, der arrangerede tema-timer med Jacob Holdt, Jørgen Flindt Pedersen eller Søren Ulrik Thomsen. Eller styrede forårskoncerterne. Kurt tog heller ikke del i at drive den lokale biograf som andre af gymnasiets lærere, og han var heller ikke en del af det høje faglige niveau i Steen Fiil, Søren Brøndum eller Poul Erik Madsens timer. Men det var Kurt Fredsgaard, der - mere end nogen anden - skabte kulturen og ånden, stemningen og rammerne på det nye gymnasium på den jyske højderyg. Det var ham, der formåede at sammensætte et ungt, energisk og fagligt stærkt lærerkollegium, der kunne inspirere egnens videbegærlige poder. Og det er vel egentlig det, der er meningen med det hele.

--

Kurt Fredsgaard bisættes fra Viborg kirkegårdskapel lørdag den 7. januar kl. 11.00.