Det gør vi igen! I lørdags mødtes 5, 10, 15, 20, 25, 30 og 35-års jubilarer og deres lærere til stor gensynsfest på Tørring Gymnasium, og det var en sand succes. Folk var i godt humør allerede fra festens start - muligvis var enkelte grupper hjulpet på vej af et nostalgisk besøg på Å-stuen forinden - andre var ganske enkelt beruset af gensynet med gamle gymnasiekammerater. Emma og kantinen stod for en lækker middagsbuffet, og efter spisningen blev der budt op til dans af lærerbandet "The Teachers" og gymnasiebandet "Hyggeklubben". En aften vi glæder os til at gentage næste år, den anden lørdag i september. Kommende jubilarer kan allerede nu sætte kryds i kalenderen! Se billeder fra festen i vores galleri her på hjemmesiden.