“…gå, så går det nok” opfordrede Kierkegaard, og den indstilling efterlevede vores 1.g’ere i torsdags, da de begav sig ud på tur i vandresko og med kantinens gode madpakker. Ønsket for dagen var at ryste de nye studieretningsklasser sammen, og en 15 km gårute gav rig mulighed for at snakke med nye klassekammerater. Dagen bød desuden på diverse opgaver, dyster og ristede skumfiduser - og så kunne det godt se ud, som om formålet med at binde klassen sammen i nogle tilfælde blev taget lidt for bogstaveligt…