STILLINGSOPSLAG: STUDENTERMEDHJÆLPER

Brænder du for sociale medier, og er du skarp til at fange den rette stemning i både billeder og videoer?
Kan du se dig selv som assistent på gymnasiet, som ikke er bange for at træde til, når der er brug for en hånd?
Er du færdig med gymnasiet? Så har vi et sabbat-års job til dig!

På Tørring Gymnasium søger vi en studentermedhjælper, der kan skabe engagerende content til vores sociale medier, hjemmeside og eventuelle fysiske publikationer. Derudover skal du hjælpe til, hvor der er brug for det. 

Om jobbet:

  • Tage billeder og optage/redigere videoer - herunder håndtere lyd
  • Skabe og poste indhold til vores SoMe-kanaler
  • Være med til at styrke skolens online tilstedeværelse
  • Hjælpe med daglige praktiske opgaver på skolen - alt fra oprydning til hjælp ved kopimaskinen og ikke mindst med boghåndtering

Om dig:

  • Du elsker sociale medier og ved hvad der trender på Insta og TikTok
  • Du kan se og finde de gode historier om TG og videreformidle dem
  • Du er kreativ og kan finde på indhold på forhånd, som løbende kan deles
  • Du har gode formidlingsevner, er udadvendt og hjælpsom

Vi tilbyder:

  • Et spændende og kreativt job på gymnasiet
  • Mulighed for at få erfaring med SoMe og kommunikation, hvor du kommer til at sparre med et professionelt bureau
  • En fleksibel stilling med mange forskellige arbejdsopgaver og kontakt med mange mennesker
  • En fantastisk arbejdsplads med en helt unik stemning

Arbejdstiden udgør 20-30 timer om ugen i de uger, hvor der er undervisning på skolen. 

 

Kontakt Tanja Huus Gulmann 21 34 22 24 el. th@toerring-gym.dk  for mere information om stillingen. 

 

Ansøgning som indeholder et eksempel på noget du har lavet på SoMe sendes til adm@toerring-gym.dk

ANSØGNINGSFRIST: 20. JUNI 2025

 

Dit primære arbejdssted er på gymnasiet, men vi er fleksible, hvis der er behov for at arbejde med nogle særlige opgaver et andet sted. Placeringen af arbejdstiden i hverdagen kan ligeledes aftales.

Tiltrædelse d. 11. august 2025. Ansættelsen løber frem til og med d. 26. juni 2026.

Løn efter overenskomst mellem Staten og HK